Golfrejser for golfspillere og ledsagere.
green2green arrangerer fleksible individuelle og grupperejser over hele verden.

Lombardiet, Comosøen

I det nordligste Italien findes det naturskønne Lombardiet. Regionen er et yndet rejsemål, og mange turister kommer til området for at gøre ophold ved den smukke Comosø og Lecco. I Lecco provinsen findes syv golfbaner.

Mod nord støder Comosøen op til stejle, løvskovsklædte bjerge, mens man i syd er omgivet af lave bakker og maleriske olivenlunde. Det milde italienske klima skaber her ideelle betingelser for bl.a. vin, oliven, og figenproduktion.
Mange af de karakteristiske småbyer, der ligger som perler på en snor langs søens bredder, gemmer på en historie, der går mange hundrede år tilbage i tiden. Og i de fleste byer finder man de mest fantastiske villaer, flotte katedraler og middelalderruiner. 
En af større byer langs Comosøen er Lecco, der er hovedbyen i provinsen af samme navn. Byens hovedattraktion er Azzone Visconti broen, hvis oprindelse går helt tilbage til 1300-tallet, men Lecco er også en moderne by med et fint udbud af restauranter og butikker. 

Et stykke nord for Lecco ligger den lille by Varenna med de karakteristiske kulørte huse og stejle gader. Byen regnes af mange for at være en af områdets smukkeste.
Måske overgås den af Bellagio, der byder på masser af liv, flotte hoteller og dejlige restauranter. Byen ligger, hvor søen deler sig i to bassiner og er et yndet turistmål.
Skal man prøve nogle af områdets bedste fiskerestauranter skal man til Como. Her serveres friskfanget fisk, der kommer direkte fra Comosøen.

green2green kan som noget helt nyt nu tilbyde rejser til dette skønne område, hvor der er masser af muligheder for at kombinere sport med nogle afslappende dage ved Comosøens bred.

Vi samarbejder med alle flyselskaber og der er gode forbindelser fra København, Billund og Hamburg til hele Italien.

Ring og hør nærmere 

KORT
BILLEDER


 

hoteller

Hotel Griso Lecco****
I Lecco ligger det nyrenoverede Hotel Griso. Med en placering mellem Comosøen og bjergene ligger hotellet med bekvem afstand til Lecco centrum. The Griso Gourmet Restaurant er en af områdets bedste.
Læs mere

Hotel Castello di Carimate****
I bakkerne omkring Brianza, cirka 18 kilometer fra Comosøen, ligger Hotel Castello di Carimate. Det charmerende hotel er oprindeligt et middelalderslot hvis historie kan dateres tilbage til det 12. århundrede.
Læs mere

golfbaner

Lecco Golf Club
Golf Club Lecco er en af området attraktive baner. Til trods for at terrænet er fladt, er det en teknisk krævende bane, hvor især de første ni huller byder på smalle fairways.
Læs mere

Carimate Golf Club
Carimate er en traditionel parkbane, som ligger i slotsparken i forbindelse med Hotel Castello di Carimate.
Læs mere

Intern1 ApS