Nordthailands største byer Chiang Mai og Chiang Rai nås nemt med fly via Bangkok. En rundtur hvor man kombinerer begge byer med en oplevelsestur i minibus og eventuelt Long Boat kan stærkt anbefales.
Nordthailand er utroligt frodigt og smukt. Der findes et imponerende dyre- og planteliv og flere forskellige bjergstammer. I både Chiang Mai og Chiang Rai er der tillokkende natmarkeder med alskens tilbud. Chiang Mai er storby agtig, Chiang Rai er mere stilfærdig og "ægte".
Vi anbefaler normalt at bruge 5 nætter i Nordthailand, kombineret med et andet område, men det er oplagt at supplere golfopholdet med trekking eller rafting, en tur til Mae Hong Song og områdets mange templer - eller et aldeles afslappende wellness ophold i bjergene.
Golfbanerne har også her en aldeles fantatisk standard - vi fremhæver Chiang Mai Highlands, Gassan og Santiburi. Prøv caddy nummer 25 i Santiburi og få de helt rigtige linier på greens!!