Thailand med green2green - fra tirsdag 10. til tirsdag 24. november 2009 - PRIS fra DKK 15.850

13. maj 2009

Green2green inviterer til oplevelsesrige 14 dage med golf, indlagte matcher, middage, gode hoteller samt sol, strand og velvære. Turen ledes af en stedkendt og golfkyndig person fra green2green.

Hua Hin er en hyggelig fiskerby, der er blevet lidt større med tourismens indtog, men byen har stadig bevaret den thailandske charme og gæstfrihed. Byen byder således på mange restauranter, lokale markeder, muligheder for udflugter og ikke mindst flere golfbaner af høj standard indenfor behagelig køreafstand fra vores hoteller.  
 
Flyrejsen er med Thai Airways - med mulighed for indenrigstilslutning:
Udrejse tirsdag 10.novemver 2009       København til Bangkok  14.00 /06.30
Hjemrejse tirsdag 24.november 2009 Bangkok til København 00.50 /06.35
Tilladt bagage 30kg + håndbagage 7kg per person -  inklusive golfbag.
 
Opholdet i Hua Hin
Vi har valgt at tilbyde forskellige alternativer, alle tæt på centrum i byen. Det giver deltagerne fleksibilitet og frihed uden at det går ud over den fælles oplevelse omkring golfspillet og middage. Og matchlederen vil besøge alle hotellerne.
Hilton Hua Hin ligger direkte i centrum og direkte ned til stranden. Et top moderne luksus hotel med alle mulige faciliteter. Ophold er i Bay Room.
La Maison ligger direkte over for hotellet Sofitel og stadig i centrum. Der er 3 minutter til stranden og 3 minutter til Hilton. Alle værelser er store, med safety box, minibar mm. Morgenbuffetten er indbydende. Svømmebassinet kan bruges til afslapning og en kold afkøling.
Wannara er nabohotel til La Maison. Absolut rene og pæne værelser - beliggenhed 300 meter fra stranden.  
Alle steder er opholdet med morgenmad og baseret på dobbeltværelser - enkeltværelse mod tillæg.

Golfbanerne og golfundervisning
Ugen byder på 6 runder golf med indlagte matcher. Vi benytter os af områdets fremragende golfbaner - og der spilles på  Lake View x 2, Palm Hills x 1, Majestic x 1 og Black Mountain x 2. Spilledagene og tidspunkter oplyses af matchlederen, men planlægges så der er muligheder for afslapning samt eventuelle udflugter. Selvfølgelig er der præmier til de dygtige.
 
Middage
Matchlederen arrangerer flere fælles sociale sammenkomster, herunder de 2 middage, der indgår i rejsens pris.
  
Transport
Der er fælles transport mellem lufthavn, hoteller og golfbanerne. Turen fra Bangkok lufthavn til Hua Hin varer ca. 3 timer.
Udflugter
Udflugter indgår ikke i rejsens pris, men programmet tilrettelægges således, at der er plads til heldagsudflugter - f.eks til Floating Market, Bangkok eller River Kwai. Vi sørger gerne for programmet.
    
Rejsen indeholder således:
* Flyrejsen fra København med Thai Airways og med transport af golfbags i de tilladte 30kg per person.
* 12 nætter på det valgte hotel i dobbeltværelse og med morgenmad.
* 2 fælles middage.
* 6 runder golf med caddy og transport til banerne.
* matchledelse, matcher, præmier mm.
* Transport mellem lufthavn og resort.
 
PRIS per PERSON
Hilton Hua Hin                            DKK 19.750 Enkeltv.tillæg DKK 6.400 
Wannara Hotel Resort & Spa DKK 15.850  Enkeltv.tillæg DKK 2.500
La Maison Hua Hin DKK 16.250 Enkeltv.tillæg DKK 2.900
        
Indenrigstilslutning          DKK 950                                                      
 
KLIK HER FOR TILMELDING
 
 
Intern1 ApS