Sardinien

Rejs med green2green til Middelhavets næststørste ø og oplev den ægte middelhavsstemning. Med en placering lige syd for Korsika og tæt på den italienske kyst har øen gennem tiden været befolket af først Nuraghi-folket og sidenhen fønikere, grækere og romere.

I Romertiden blev kristne og andre kriminelle sendt i landsforvisning til Sardinien, hvor straffefangerne måtte knokle i øens sølvminer.

I dag er det heldigvis muligt at besøge den skønne ø af egen fri vilje, og alle der har rejst på Sardinien kan fortælle om de helt uovertrufne sandstrande, der hører til blandt Europas bedste. Det turkisblå og krystalklare vand gør øen til et yndet rejsemål for dykkere, som under havoverfladen kan opleve gamle skibsvrag, spændende grotter og røde koraller.

Er man mere til at have hovedet oven vande, så er der selvfølgelig golfspillet. Sardinien har lange tørre somre med masser af solskinstimer. Temperaturen fra maj til september ligger ofte mellem 27 og 31 grader, og det giver perfekte forhold til en runde golf på en af øens fire 18-huls baner.

I det nordøstlige hjørne ligger Pevero Golf Club, som af mange regnes for at være en af Europas bedste baner, designet af selveste Robert Trent Jones. Banen ligger med en spektakulær udsigt ud over Pevero bugten og er en oplevelse for golfspillere på alle niveauer.

Skal der være tid til andet end golfferie, så byder øen på masser af flotte skovområder og bjerge med gode vandreruter. Nuraghi-folket byggede kegleformede tårne ud af groft udskårne klippesten, og disse kan stadig ses rundt om på øen. Kør en tur tværs over øen og oplev de små hyggelige bjerglandsbyer og gamle olivenlunde eller tag ud til den imponerende kyststrækning og nyd synet af de barske klippelandskaber. 

Under opholdet på Sardinien bor man på det lækre femstjernede Grand Hotel Poltu Quatu, der ligger lidt nord for den livlige kystby Olbia med restauranter og barer samtden eksklusive Costa Smeralda – Smaragdkysten – hvor jetsettet og de rige holder til.

Læs mere.


 

hoteller

Grand Hotel Poltu Quatu*****
Grand Hotel Poltu Quatu***** Hotellet, der hører til blandt øens bedste, ligger i helt utrolige smukke omgivelser direkte ud til den lille bugt Poltu Quato.
Læs mere

golfbaner

Pevero Golf Club
Pevero Golf Club er lidt af en velbevaret hemmelighed og betragtes af mange som en af Europas bedste baner. Banen åbnede i 1972 og er designet af Robert Trent Jones Senior.
Læs mere
Intern1 ApS