The Lodge at Craigielaw (Hotelklasse: 4 stjerner)

The Lodge at Craigielaw er det ideelle udgangspunkt for en golfrejse til Skotlands berømte østkyst. Hotellet ligger i smukke omgivelser i landsbyen Aberlady – midt på det, der ofte kaldes "Scotland’s Golf Coast" – og med direkte adgang til Craigielaw Golf Club. Her bor du bogstaveligt talt ved første tee, hvilket giver enestående bekvemmelighed og ro under hele opholdet.

Hotellet råder over 25 lyse og rummelige værelser, som alle kan indrettes med enten dobbeltsenge eller enkeltsenge, afhængigt af behov. Nogle af værelserne har en skøn udsigt over golfbanen og videre ud mod Firth of Forth, mens andre vender ud mod en fredelig, indre gårdsplads. Uanset placering er alle værelser moderne indrettet og udstyret med komfortable senge, eget badeværelse, gratis WiFi, fladskærms-tv samt kaffe- og tefaciliteter.

Efter dagens golfrunde kan man nyde et godt måltid i hotellets restaurant, der serverer klassiske retter lavet på lokale råvarer. Baren og loungeområdet inviterer til afslapning med udsigt over banen, og den hyggelige stemning gør det nemt at falde ned efter en aktiv dag.

En af de helt store fordele ved The Lodge er beliggenheden. Her skal du ikke tænke på transport, bagagelogistik eller køreture til banen – du træder bare ud ad døren og går direkte til tee-stedet. Det giver mere tid og overskud til det vigtigste: at spille golf, nyde omgivelserne og slappe af i godt selskab.