Quinta da Marinha Golf

Lige udenfor døren ligger hotellets egen golfbane, som er designet af den berømte Robert Trent Jones Sr, og driving rangen ligger lige om hjørnet fra receptionen. Hele området er omgivet af smukke pinjetræer og banen er en udfordring med både søer og kløfter. Og alt i mens golfspillet spilles kan man nyde den fantastiske udsigt over Atlanterhavet.

Pakken kan eventuelt kombineres med spil på nogle af områdets øvrige golfbaner. Det kunne blandt andet være et besøg på nabobanen, Oitavos Dunes, hvor der tidligere har været spillet European Tour.
En anden mulighed er Penha Longa Atlantico, som ligeledes har været benyttet af European Tour. Det var desuden netop her Thomas Bjørn vandt Estoril Open de Portugal i 2010.