Det nyrenoverede Islantilla resort har 204 værelser, hvoraf 107 værelser er Superior Rooms, Suiter og Bungalows. Værelserne er moderne og minimalistisk indrettet, og har alle balkon eller terrasse.
Opholdet indeholder halvpension, hvor morgen- og aftenbuffeten indtages i hotellets restaurant. Temaet for middagene skifter flere gange i løbet af ugen.
Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer til middagene ( 1/2 flaske husets vin eller øl, samt vand per middag).
Der forefindes endvidere en meget hyggelig bar med mange muligheder for drinks.
Under dit ophold kan du desuden nyde det store terrasseområde på hotellet, der nyder godt af solens stråler dagen igennem.







