Skip to main content

Kempinski Hotel The Dome

Kempinski Hotel The Dome er et eksklusivt 5-stjernet luksusresort i Belek, kendt for sin intime atmosfære, smukke arkitektur og gennemførte Luxury All Inclusive-koncept. Beliggende direkte ud til Middelhavet og lige op ad Antalya Golf Club tilbyder hotellet den perfekte kombination af afslapning og golf i verdensklasse.

Resortet byder på elegante værelser, gourmetrestauranter og et stort, luksuriøst spaområde med traditionel tyrkisk hamam. Som gæst har du direkte adgang og nem transfer til klubbens to anerkendte 18-huls mesterskabsbaner, den krævende PGA Sultan og den naturskønne The Pasha.

Inkluderet i rejsen
  • Flyrejsen til Antalya
  • Transport af golfbag & kuffert (2x 20kg)
  • 7 nætter i dobbeltværelse
  • All Inclusive
  • 4 runder golf fordelt på Antalya Golf Club (Pasha & PGA Sultan)
  • Transport mellem lufthavn og hotel

Golfbane

    Antalya Golf Club

    • Flere billeder
  • Antalya Golf Club er en af Beleks mest anerkendte golfdestinationer og et oplagt valg for dig der gerne vil have én af de bedste golfoplevelser i området. Klubben byder på to fremragende 18-hullers baner – The Pasha og PGA Sultan – begge designet af European Golf Design og den tidligere tourspiller David Jones. Banerne er smukt integreret i det naturlige landskab med fyrretræer, søer og udsigt til Taurusbjergene.

    The Pasha – tilgængelig og underholdende
    The Pasha-banen er en par 72-bane på 5.731 meter, der tilbyder en balanceret udfordring for både høj- og lavhandicapspillere. Banen er kendetegnet ved brede fairways, drilske doglegs, strategisk placerede bunkers og bølgende greens. Selvom den er kortere end PGA Sultan, kræver den præcision og omtanke, især på de korte par 4-huller, hvor aggressive spillere kan forsøge at nå greenen fra tee – men med risiko for at havne i problemer, hvis slaget ikke sidder i skabet.

    PGA Sultan – en mesterskabsbane med kant
    PGA Sultan er en par 71-bane på 6.477 meter og er kendt som en af Europas bedste golfbaner. Banen har været vært for prestigefyldte turneringer som Eisenhower Trophy og Turkish Airlines World Golf Final, hvor stjerner som Tiger Woods og Rory McIlroy har spillet. Banen byder på en krævende, men retfærdig test med vand i spil på 11 huller og næsten 100 bunkers. Strategisk spil og præcision er afgørende, især på signaturhuller som det risikofyldte par 5-hul "The Gamble" og det afsluttende 18. hul, hvor både vand og bunkers beskytter greenen.

    Antalya Golf Club tilbyder en komplet golfoplevelse med førsteklasses faciliteter, herunder driving range, putting greens og en golfakademi med professionelle trænere. Kombinationen af de to baner gør klubben ideel for golfspillere, der søger variation og udfordring i smukke omgivelser.

Hotel

    Kempinski Hotel The Dome Belek (Hotelklasse: 5 stjerner)

    • Flere billeder
  • Hotellet er opført i en smuk, paladslignende arkitektur med kunstfærdige dekorationer og ikoniske kupler, der skaber en helt særlig og rolig atmosfære. Værelserne, suiterne og de eksklusive villaer er rummelige og smagfuldt indrettet med udsigt over enten haven, golfbanen eller det azurblå hav. Med et gennemført Luxury All Inclusive-koncept er der kræset for enhver detalje, og du kan glæde dig til gastronomiske oplevelser i flere forskellige restauranter og barer, der byder på alt fra internationale buffeter til asiatiske og tyrkiske specialiteter. Trænger du til total afslapning efter runden, frister det 3.600 m² store Sanitas Spa med indendørs og udendørs pools, traditionel tyrkisk hamam, sauna og luksuriøse wellnessbehandlinger.

Kort



Lad os sammen sammensætte den perfekte golfrejse?

Udfyld formularen med så mange informationer som muligt, så vi kan finde et tilbud til dig, der matcher dine ønsker.