Skip to main content

Victoria Phan Thiet Beach Resort & Spa (Hotelklasse: 4 stjerner)

Victoria Phan Thiet Beach Resort & Spa er et luksuriøst og stemningsfuldt resort i Mui Ne, hvor stråtækte bungalows og villaer ligger smukt spredt i en frodig, tropisk have med direkte adgang til stranden. Resortet er opført som en traditionel vietnamesisk landsby med små karpefyldte damme, palmer og eksotiske planter, der skaber en rolig og autentisk atmosfære. Overalt mødes gæsterne af smilende vietnamesere og et gennemgående højt serviceniveau, hvor der er kræset for både detaljer og omgivelser.

Resortet byder på et bredt udvalg af faciliteter, herunder fitness, tennis- og badmintonbaner, petanque, vandsport samt spa. Derudover er der to indbydende poolområder, som giver mulighed for at nyde udsigten over stranden – selv ved lavvande. Lige ved siden af resortet ligger Sea Links Golf Club, og ønsker man at opleve bylivet og det farverige marked i Mui Ne, kan det nås på blot 10 minutters kørsel. På resortet finder man flere restauranter, der serverer mad af høj kvalitet med inspiration fra køkkener verden over.

UdgåendeAfrejsestedDestinationLedige pladserFra pris
17/11KøbenhavnVietnam ClassicMere end 823.995krBestilMere information